Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United i samtaler om Premier League-duo

Af Emil Plovgaard
09.07.2024 Kl. 13:29

Manchester United gør store fremskridt i arbejdet med at sikre sig flere signings denne sommer.

Joshua Zirkzee fra Bologna er et af de transferemner, klubben har på blokken denne sommer. Angiveligt er man nået til enighed om de personlige betingelser.

På trods af, at Zirkzee må anses som en konkollega til Rasmus Højlund, er De Røde Djævle på udkig efter flere forstærkninger.

Ifølge det normalt velinformerede medie The Athletic er der interne diskussioner i klubben, som vedrører de to angribere Ivan Toney og Dominic Calvert-Lewin fra henholdsvis Brentford og Everton.

De to angribere har begge blot et enkelt år af kontrakten tilbage med deres respektive klubber, og de har indikeret, at de ikke skriver under på en forlængelse lige foreløbigt.

Brentford kræver angiveligt i omegnen af 530 millioner kroner for Toney, mens andre dog er af den overbevisning, at et bud på 353 millioner kroner ville kunne være nok til at lokke den engelske landsholdsangriber væk fra The Bees.

Og endnu billigere er Calvert-Lewin tilsyneladende, for den 27-årige angriber kan hentes for 265 millioner kroner.

Foruden flere angribere, kigger United også på en forsvarsspiller i venstre side, hvor 26-årige David Hancko er under overvejelse som følge af hans alsidighed i den forstand, at han kan spille både midtstopper og venstre back.

Derudover er Manchester United i fremskredne forhandlinger med PSG-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce