Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United lukker i om Erik ten Hag

Af Morten Jørgensen
09.10.2024 Kl. 22:56

Tirsdag blev der holdt et seks timer langt møde, hvor Erik ten Hags fremtid blandt andet var på dagsordenen.

I skrivende stund er der gået halvanden døgn siden mødet sluttede, og ingen ved rigtig, hvad udfaldet af mødet har været.

Læs også: Haaland reagerer på kontroversiel hændelse

Jo, Erik ten Hag er stadig Manchester United-manager som disse tegn bliver skrevet. Men betyder det også, at ledelsen bakker op om ham?

Det ved vi ikke, for Manchester United har ikke ønsket at sige noget som helst efter mødet. BBC har forsøgt at få klubben i tale, men det er blevet pænt afvist.

Ifølge det britiske medie er det heller ikke så underligt, at Manchester United ikke vil kommunikere, hvad der er blevet vendt på det pågældende møde. Det har klubben ikke for vane at gøre.

Både ESPN og The Times har dog onsdag kunne fortælle, at Erik ten Hag i første omgang bliver i jobbet.

Han vil derfor også forberede sig som normalt til de kommende kampe for Manchester United efter landsholdspausen.

Her skal Manchester United først møde Brentford i Premier League, inden Fenerbahce venter i Europa League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce