Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United sælger disse 10 spillere

Af Alexander Walther Petersen
05.04.2025 Kl. 15:41

Manchester United kommer med stor sandsynlighed til at rense godt og gevaldigt ud i truppen denne sommer, hvor op til 10 spillere kan være fortid på Old Trafford.

Annonce

Den melding kommer fra Goal.com.

Pres på Rasmus Højlund
Pres på Rasmus Højlund
Unmute
 
00:00
/
01:00
LIVE

Manchester United har gang i en håbløs svær Premier League-sæson, hvor de per nuværende indtager en plads som nummer 13. Det betyder samtidigt, at der er hele 13 point op til Newcastle på den europagivende sjetteplads.

Dermed er De Røde Djævle tvunget til at vinde Europa League i denne sæson, hvis de vil spille europæisk fodbold næste år. Her møder de franske Lyon i den første af i alt to kvartfinaler i næste uge.

I mellemtiden florerer der flere rygter om et utal af spillere fra United, der kan være på vej væk fra klubben.

Ifølge Goal.com er der tale om 10 spillere, der kan ryge afsted denne sommer.

Det vedrører først og fremmest de fire udlejede spillere i form af Tyrell Malacia, Jadon Sancho, Antony og Marcus Rashford. Særligt Antony og Rashford har leveret fremragende præstationer for henholdsvis Real Betis og Aston Villa, der kan ende med at blive permanente adresser for offensivspillerne.

Derudover nævnes Casemiro, Luke Shaw, Andre Onana, Diogo Dalot, Mason Mount og Rasmus Højlund.

Lønkongen Casemiro er blevet 33 år og er i flere ombæringer kædet sammen med et skifte til Saudi-Arabien, mens den danske landsholdsangriber har været udskældt i løbet af sæsonen.

Højlund har ikke scoret nok mål for United, hvor han i denne sæson blot har noteret sig for tre af slagsen i Premier League-regi. Tidligere på sæsonen havde spydspidsen desuden en måltørke på 22 timer og 19 minutter.

Der er dog flere navne i spil, der ligeledes kan være fortid i traditionsklubben til sommer. Heriblandt Christian Eriksen, Victor Lindelöf, Jonny Evans og Tom Heaton.

Samtidigt forlyder det, at en stjerneangriber skifter til storklubben fra den røde del af Manchester.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce