Manchester United skylder milliarder til andre klubber
Manchester United skylder rigtig mange penge væk til andre klubber i forbindelse med diverse transfers, afslører klubbens regnskab.
De Røde Djævle skylder nemlig 2,7 milliarder kroner til andre klubber i forbindelse med transfers, og det er blandt de højeste i Premier League.
Både Arsenal og Tottenham skylder over to milliarder i transfers, mens Chelsea ikke offentliggør deres tal.
Overordnet set skylder Manchester United mere end ni milliarder kroner, som er en del af den gæld, som Glazer-familien har optaget over de seneste 20 år.
Set over de seneste tre år har den engelske storklub haft et underskud på 3,5 milliarder kroner, og derfor har Sir Jim Ratcliffe da også indledt en gigantisk sparerunde.
Indtil videre har det betydet, at mere end 250 ansatte er blevet fyret, og i en ny fyringsrunde vil mere en 100 ansatte inden længe blive fyret.
Derudover er Sir Alex Ferguson også blevet opsagt som ambassadør – en rolle som han fik knap 20 millioner kroner om året for at varetage.
Samtidig er det også blevet offentliggjort, at den engelske storklub brugte 350 millioner kroner i nye spillere i vinterens transfervindue.
Læs også: Mikkel Damsgaard i unik bedrift
Patrick Dorgu og Ayden Heaven blev købt i henholdsvis Lecce og Arsenal, mens der også er indgået en forhåndsaftale med Diego Leon fra Cerro Porteno.