Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-spiller båret fra banen

Af Morten Jørgensen
16.03.2025 Kl. 21:18

En ellers forrygende præstation fik en meget, meget uheldig afslutning for en spiller hos Manchester United søndag aften.

Unge Ayden Heaven var i gang med at levere på højeste niveau i sin første Premier League-start, da han blev skadet kort inde i anden halvleg.

Forsvarsspilleren gik ind i en blokering af en afslutning, og her kom han galt afsted. Straks tog han sig til sit ene ben.

Ayden Heaven var i store smerter, og den tidligere Arsenal-spiller var ikke i stand til at fortsætte. Efter at have modtaget behandling blev han båret fra banen.

Umiddelbart kunne det ligne en skade i anklen eller lægbenet til den unge engelske forsvarsspiller, som kom til Manchester United i januar.

I de seneste kampe har han fået lov til at vise sig frem for Rúben Amorims mandskab, og det har han gjort på meget overbevisende vis.

Nu kan der dog vente en længere pause for Ayden Heaven, hvis det viser sig, at han har pådraget sig mere end blot et slag i duellen.

Læs også: Fransk stjerne kan være Liverpools løsning

Manchester United var foran 1-0, da Ayden Heaven gik ud. Det var danske Rasmus Højlund, der havde bragt De Røde Djævle foran.

Se danskerens scoring i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce