Manchester United-spiller gik amok
Manchester United-legenden, i form af 50-årige Paul Scholes, holder sig sjældent tilbage, når snakken falder på den engelske traditionsklub, hvor midtbaneslideren selv spillede næsten 500 kampe.
Nu er han havnet i visse problemer med en United-spiller. Det fortæller englænderen til The Overlap Fan Debate.
Paul Scholes fortæller, at der i løbet af den igangværende sæson har været én Manchester United-spiller, der har konfronteret ham på klubbens træningsanlæg, fordi han ikke brød sig om legendens udtalelser.
– Spillere kan være lidt følsomme i disse dage. Der var en spiller i år, som kontaktede mig og ikke var tilfreds med nogle af de ting, jeg havde sagt.
– Han ville møde mig på træningsbanen. Så jeg sagde, “Selvfølgelig, ikke noget problem” og gav ham mit nummer, men han vendte aldrig tilbage til mig.
– Jeg ville have gjort det. Hvis jeg siger ting, jeg tror på, og han vil have mig til at forklare hvorfor, ville det ikke have været en god samtale. Men jeg sagde, at hvis de eller nogen andre har et problem, så kunne de ringe til mig, siger Paul Scholes i The Overlap Fan Debate.
De Røde Djævle skal i aktion torsdag aften, når Ligue 1-klubben Lyon venter i Europa League-regi. Det er den første af i alt to kvartfinaler – og Lyon starter i en hule.
Samtidigt forlyder det, at United vil spolere Arsenals vilde transferplaner denne sommer.