Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United tæt på dobbeltsigning: Snupper to hollandske stjerner

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 17:15

Som vi kunne berette om tidligere i dag nærmer Manchester United sig en signing af Bolognas Joshua Zirkzee.

Men det kan vise sig, at han ikke bliver den eneste hollænder, der tilslutter sig De Røde Djævle denne sommer.

For Erik ten Hags mandskab er også i forhandlinger med Bayern München-stopperen Matthijs de Ligt, og de skrider positivt fremad, lyder meldingen fra talkSPORT.

Begge spillere er i øvrigt opsat på et skifte til Old Trafford denne sommer.

Ifølge Bologna selv er der 99 procent chance for, at Zirkzee forlader klubben denne sommer. Det har klubbens direktør, Giovanni Sartori, selv indrømmet.

– Joshua Zirkzee har en frikøbsklausul i sin kontrakt, og jeg mener, der er 99 procent chance for, at han forlader klubben denne sommer, har det tidligere lydt fra Sartori.

Zirkzee var på et tidspunkt i karrieren udsat for en alvorlig knæskade,der truede med at ødelægge en ellers lovende karriere. Siden lykkedes det dog ham at få karrieren på rette vej hos Anderlecht og i Italien.

De Ligt er en spiller, som den nuværende Manchester United-manager, Erik ten Hag, kender særdeles godt, da han gjorde brug af ham i Ajax i to sæsoner.

En af de to sæsoner var i 2018/19-sæsonen, hvor den hollandske storklub chokerede store dele af verden. Her slog man blandt andet Real Madrid ud i Champions League, da man nåede semifinalen i turneringen.

De Ligt har dog siden forladt Ajax, og han har tilbragt tid hos Juventus og nu Bayern München.

Sammen med Zirkzee udgør han en del af den hollandske EM-trup, der er nået frem til semifinalen, hvor man møder England på onsdag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce