Manchester United tæt på pointstraf
Manchester United brugte 1,6 milliarder kroner på nye spillere i sommerens transfervindue.
Tanken var at give Erik ten Hag de bedst mulige forudsætninger for en succesfuld sæson, men hurtigt stod det klart, at hollænderen ikke var i stand til at levere.
LÆS OGSÅ: Fyring på vej hos Manchester United
I slutningen af oktober fik Ten Hag sparket og i stedet blev Amorim indsat på posten.
Det kostede omtrent 180 millioner kroner at komme af med Ten Hag og hans stab, mens Amorims ditto samtiidg skulle på plads.
Manchester United er tæt på en pointstraf for at overtræde de økonomiske regler i Premier League. Det fortæller økonomisk ekspert Stefan Borson til mediet Football Insider.
Derfor er klubben ved at planlægge en turné til Malaysia efter sæsonen, som ventes at indbringe cirka 90 millioner kroner til den slunkne klubkasse.
– Man kan sammenligne det med, hvad City og Chelsea har fået på plads for deres spillere, efter at de har indvilget i at deltage i klub-VM.
– Én kamp i Malaysia er ingenting sammenlignet med et helt klub-VM, der løber over halvdelen af juni og halvdelen af juni.
– Jeg mener ikke, det er noget stort problem. Jeg ved, at spillene hos Newcastle og Tottenham gjorde et stort problem ud af det i den forgangne sæson, men det er ikke noget stort problem i min optik.
– Jeg mener, at det interessante er, at de har brug for pengene.
– United mangler formentlig 90 millioner kroner, hvis de skal møde op til PSR (reglerne om økonomisk bæredygtighed, red.) som følge af det ekstra forbrug, der har været forbundet med trænerændringer i indeværende sæson.
– Det vil være mit bedste gæt til, hvorfor de har behov for sådan en tur.
– Det er helt bestemt for pengenes skyld. Men jeg mener, at de er presset ud i det, så jeg kan godt komme i tvivl om, hvorvidt det er valgfrit.
LÆS OGSÅ: Frustration i United: Kan ikke forlænge med to stjerner
– De skal måske fylde et stort hul fra én kamp, og dette er måden, det kan lade sig gøre på, siger Borson til mediet.