Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United tæt på salg og ny signing

Af Emil Plovgaard
10.08.2024 Kl. 10:07

Manchester United har i flere uger været sat i forbindelse med Noussair Mazraoui fra Bayern München.

En signing af backen afhænger dog af, at Aaron Wan-Bissaka kan blive afskibet tidsnok.

Læs også: Liverpool vil kapre stor United-transfer

Sådan har meldingen lydt fra lokalavisen Manchester Evening News.

Ifølge Football Insider er Manchester United og West Ham nu tæt på at nærme sig en aftale angående Wan-Bissaka.

De Røde Djævle har efterspurgt 131 millioner kroner for Wan-Bissaka, der af West Ham vurderes til at være 87 millioner kroner værd.

Et kompromis er efter sigende tæt på at blive indgået, da begge parter kan gå med til 105 millioner kroner.

Salget af Wan-Bissaka vil få en signing af Mazraoui til at accelerere. 

Bayern München-spilleren har allerede indgået en aftale angående de personlige betingelser i en aftale.

Wan-Bissaka har vist sig som en solid back for De Røde Djævle, men offensivt har der ikke været det store bidrag.

26-årige Mazraoui var en vigtig del af Marokko, der ved VM i Qatar for to år siden ragede en fjerdeplads til sig.

I den forgangne sæson startede han kun inde i 15 gange i Bundesliga, og han tilbragte en overvejende del af kampagnen på lazarettet.

West Ham skal bruge Wan-Bissaka til at dække hullet efter Ben Johnson, der forlod klubben ved kontraktudløb i slutningen af juni.

Desuden har Inter også tidligere været meldt interesseret i Wan-Bissaka.

Læs også: David De Gea er tilbage

Manchester United deltager som følge af triumfen i FA Cuppen i lørdagens Community Shield-opgør, der sendes på dansk TV.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce