Manchester United udbygger stime til 306 kampe
Manchester United kan ikke tabe en Premier League-kamp, når klubben er foran ved pausen, og det måtte Arsenal sande.
Kort før pausen bragede Bruno Fernandes bolden ind bag David Raya med et velplaceret og kraftfuldt frispark, hvor den spanske keeper havde en tvivlsom udgangspungsposition.
Manchester United har ikke tabt en hjemmekamp i Premier League siden 1984, hvor klubben har været foran ved pausen. Det er nu 306 kampe med en føring ved pausen siden, at klubben tabte 2-1 mod Ipswich.
Efter pausen var Manchester United tæt på at score igen. Først hev David Raya en klasseredning frem på et forsøg fra Noussair Mazraoui, inden Joshua Zirkzee også blev afvist af den spanske landsholdsmålmand.
I stedet var det Declan Rice, der udlignede til 1-1 efter 73 minutter med en præcis afslutning efter fornemt forarbejde af Jurrien Timber.
– Bruno Fernandes har scoret på et direkte frispark i to af Manchester Uniteds seneste tre Premier League. I sine første 183 kampe i Premier League havde han blot scoret to gange direkte på frispark, skriver Opta.
Arsenal er fortsat at finde på andenpladsen i Premier League med et stort hul op til Liverpool på førstepladsen, mens De Røde Djævle er nummer 14.
Læs også: Mads Hermansen skriver historie