Manchester United vil hente Ballon d'Or-favorit
Manchester United forbereder sig i disse timer på at møde Real Sociedad i returopgøret i Europa League.
Det første opgør endte i skakmat mellem de to mandskaber, men Rúben Amorim vil være opsat på at få sat sit mandskab op til mødet på Old Trafford.
LÆS OGSÅ: Reagerer på Arteta-fyring
Det er nemlig den eneste mulighed, Manchester United realistisk har for at vinde et trofæ i denne sæson.
Det forlyder imidlertid, at Manchester United allerede er ved at planlægge truppen til det kommende transfervindue til sommer, heriblandt også signings, som Amorim selv har peget på.
Ifølge Caught Offside er Manchester United blandt de klubber, der vil hente Barcelona-stjernen Raphinha.
Brasilianeren har gang i en af sine bedste sæsoner som professionel fodboldspiller, hvor han har været med helt fremme, hvad angår eliten. Det er således blevet til 27 mål og 19 oplæg på tværs af samtlige turneringer i en sæson, hvor han har været særdeles produktiv.
Klubber som Liverpool og Chelsea lurer angiveligt også ifølge førnævnte medie på den 28-årige brasilianer.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Med 11 mål i Champions League sammen med fire oplæg, regnes Raphinha som en favoritterne til at vinde Ballon d’Or i denne sæson, særligt nu hvor Liverpool og Mohamed Salah er ude af Champions League efter et nederlag til Paris Saint-Germain.
Lykken er vendt for Raphinha hos FC Barcelona, hvor han ellers kom noget ustabilt fra land. Ustabilitet, skader og en generel manglende tillid fra diverse cheftrænere var nogle af årsagerne til, at det gik brasilianeren svært.
I denne sæson er han dog blevet en publikumsyndling under den tyske cheftræner Hans-Dieter Flick, hvor han er et af de første navne, der bliver valgt til startopstillingen.
Selvom Raphinha i sin tid foretrak at spille som højre kant, har han forvandlet sig til også at kunne blive benyttet på den venstre i indeværende sæson, ligesom han også er blevet tildelt ansvaret for 10’er-positionen ved flere lejligheder.