Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United vil kapre aftale: Ten Hag i forhandlinger med stjerne

Af Emil Plovgaard
29.06.2024 Kl. 16:24

Manchester United har tænkt sig at gøre livet surt for AC Milan, og i den mission spiller klubbens nuværende manager, Erik ten Hag, en stor rolle.

Klubben fra Old Trafford har nemlig udset sig Joshua Zirkzee fra Bologna som det primære transfermål denne sommer.

Tidligere har det lydt, at AC Milan har en aftale på plads med hollænderen, men det stemmer imidlertid ikke overens med virkeligheden.

I stedet vil De Røde Djævle nu forsøge at kapre handlen, og Erik ten Hag er involveret i personlige forhandlinger med spilleren.

Den 23-årige angriber scorede 11 mål i 34 optrædener i Serie A i den forgangne sæson.

Dermed var han med til at hjælpe Bologna til at kvalificere sig til den kommende sæsons Champions League.

Der er dog en god chance for, at han i den kommende sæson tørner ud på Old Trafford, lyder det nu fra flere sider.

Nedenfor følger en trio af opdateringer omhandlende Joshua Zirkzee og Manchester United, som er kommet fra en række stjernejournalister i løbet af det seneste døgn.

Den første kommer her fra Florian Plettenberg, der arbejder for tyske Sky Sport.

– Har fået fortalt, at der er konkrete forhandlinger mellem Manchester United og Joshua Zirkzees primære agent, Kia Joorabchian.

– Zirzkee er et toptransfermål for Manchester United, og som afsløret tidligere i dag. En total aftale med AC Milan er der ikke stillet i udsigt pt.

– Jeg kan forstå, at der er gode chancer for, at Manchester United kan kapre aftalen. De Røde Djævle arbejder nu på en mundtlig aftale.

– Det er et åbent ræs. Ten Hag ønsker ham. Men en aftale med Milan er heller ikke ude af billedet, skriver Sky Sport-reporter Florian Plettenberg på det sociale medie X.

Også den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har kommenteret på transfersagaen.

– Vi ved, at AC Milan er i meget fremskredne forhandlinger, og de forbliver i avancerede forhandlinger på spillerens side, men der er endnu ingen aftale mellem Milan og agenterne, hvad angår kommission.

– Så aftalen står i øjeblikket på stand-by mellem Milan og Joshua Zirkzee. 

– Manchester United er informeret herom. United beslutter sig internt for, hvad de vil gøre med angriberen, lød det fra Romano til GiveMeSport.

Den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio opdaterede også sent fredag om situationen.

– Nyheden er, at der inden for de seneste få dage har været ny kontakt.

– Det bekræfter den stærke interesse fra den engelske storklub til den tidligere Bayern München, Anderlecht- og Parma-spiller.

– Zirkzee er på toppen af ønskelisten hos Erik ten Hag, hans landsmand, som nærer stor respekt for ham, og som anser ham som en af sine væsentligste transfermål i forhold til at forstærke truppen efter en sæson under niveau.

– Træneren (Ten Hag, red.) selv har snakket med spilleren i løbet af de seneste dage, skriver Di Marzio på sin hjemmeside.

Den nu forhenværende Manchester United-klippe Raphaël Varane nærmer sig desuden et overraskende skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce