Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United vil mødes med stjernespiller til januar

Af Mikkel Wittorff Hollmann
06.12.2024 Kl. 07:40

Rúben Amorim har gjort sit indtog i Manchester United.

Her led portugiseren sit første nederlag i spidsen for De Røde Djævle, da Arsenal onsdag sendte holdet hjem fra Emirates Stadium med et nederlag på 2-0.

Noget tyder på, at Amorin også uden for kridtstregerne er begyndt at sætte sit aftryk.

Læs også: Nu afsløres den vilde historie om Chido Obi-Martin

For portugiseren ser angiveligt meget gerne, at Bayern Münchens Alphonso Davies skifter til Manchester United.

Derfor har Manchester United bedt den 24-årige canadiers bagland om et møde i januar.

Det skriver Bilds Christian Falk på det sociale medie X.

Alphonso Davies har kontraktudløb i den sydtyske storklub til sommer, og derfor vil det til januar være muligt for den canadiske superstjerne at forhandle frit med andre klubber – heriblandt altså Manchester United.

Læs også: Dårligt nyt, Højlund: Her er Amorims førsteprioritet

Alphonso Davies har været i Bayern München siden 2019, hvor han kom til klubben fra Vancouver Whitecaps. Han er fast mand på tyskernes venstreback – en position, hvor Manchester United i en periode har haft store udfordringer.

Udfordringer, de altså angiveligt ønsker at løse med tilgangen af Alphonso Davies.

Manchester United skal i kamp i weekenden. Her kommer Nottingham Forest på besøg på Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce