Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester Uniteds bedst betalte spiller i exit-forhandlinger

Af Emil Plovgaard
08.07.2024 Kl. 17:50

Casemiro er den spiller i Manchester United, der tjener flest penge.

Men denne sommer kan han forlade klubben.

Det bekræfter transferjournalisten Fabrizio Romano.

– Casemiros exit fra Manchester United forbliver en konkret mulighed denne sommer.

– Klubber fra den saudiske Pro League er fortsat i kontakt med hans lejr for at diskutere betingelser.

– Manchester United er klar til at lade ham gå for at hente en ny midtbanespiller, skriver Romano på det sociale medie X.

Ifølge datavirksomheden Capology er Casemiro den bedst betalte United-spiller med en løn på godt tre millioner kroner om ugen.

På grund af den høje gage, er det sandsynligvis kun klubber fra Saudi-Arabien, der har råd til at tildele 32-årige Casemiro nogenlunde lignende vilkår.

Casemiro skiftede til United fra Real Madrid i sommeren 2022 for en overgangssum på 603 millioner kroner.

Spekulationerne om, at Casemiro begyndte for alvor at tage fart i anden halvdel af den forgangne sæson.

Hans præstationer faldt markant i niveau i forhold til forrige sæson, hvor han spillede en væsentlig rolle på Erik ten Hags mandskab, da man endte som nummer tre i Premier League og samtidig vandt Carabao Cuppen. Undervejs spillede han 53 kampe.

Det førte til, at han blev kåret som årets spiller i klubben.

Manchester United er for nylig blevet kædet sammen med en række centrale midtbanespillere, herunder Manuel Ugarte fra Paris Saint-Germain, Joshua Kimmich fra Bayern München, João Neves fra Benfica og ikke mindst danske Morten Hjulmand fra Sporting CP.

Manchester United er blevet enig med Premier League-profil om en større millionaftale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce