Marcus Rashford forlader Manchester United
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Marcus Rashford har fået sit ønske opfyldt og har nu forladt Manchester United i dette transfervindue.
Den engelske offensivspiller er netop blevet præsenteret i Aston Villa på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Kontrakten indeholder også en købsoption, som senest til sommer kan blive aktiveret. Den lyder på 358 millioner kroner ifølge Fabrizio Romano. Hvis den indløses, vil Marcus Rashford skrive under på en kontrakt til sommeren 2028.
I løbet af lejeaftalen vil Aston Villa dække 70 procent af Marcus Rashfords løn. Det svarer til omtrent to millioner kroner om ugen. Dermed sparer Manchester United også en del penge der resten af sæsonen.
I december gik Marcus Rashford ud og smed en regulær bombe i et interview med Henry Winter. Her fortalte han åbent om, hvordan han er klar til at forlade Manchester United.
Forinden var han blevet vraget til en Premier League-kamp mod Manchester City – sammen med Alejandro Garnacho, som sidenhen er vendt tilbage på førsteholdet i modsætning til Rashford.
Englænderen har ikke spillet for Manchester United i snart to måneder, men nu kan han se frem til at gang i karrieren igen hos Aston Villa.
Læs også: Rasmus Højlund sender besked til ny United-dansker
Under Unai Emerys vinger kan han både gøre sig gældende som frontløber og kantspiller i venstre side.