Marcus Rashford i chokskifte?
Marcus Rashford kan være på nippet til et exit fra Manchester United.
Onsdag aften er det kommet frem, at han endnu engang er blevet udeladt af kamptruppen.
LÆS OGSÅ: Inter-stjerne afviser Manchester United: Arsenal har også forsøgt
Selv har han gjort opmærksom på, at han er klar til en ny udfordring. Det skete i et opsigtsvækkende interview tirsdag aften.
Der er stor interesse fra Paris Saint-Germain, men selv foretrækker han et skifte til Spanien, blev det meldt tidligere onsdag.
Og i den forbindelse er der godt nyt til den 27-årige englænder.
Atlético Madrid ønsker nemlig at hente spilleren på en lejeaftale sæsonen ud. Det skriver mediet TBR Football.
Atlético Madrid er inde i en god stime, hvor man har vundet de seneste 11 kampe på tværs af samtlige turneringer. Det har gjort, at klubben er en reel kandidat til det spanske mesterskab i indeværende sæson.
Los Rojiblancos er placeret på en andenplads i La Liga-tabellen á point med rækkens aktuelle tophold fra FC Barcelona.
Dermed kan det kommende transfervindue, der åbner i næste måned, vise sig at blive en åbenbaring for Atléti, der kan forstærke på de positioner, hvor det kræves.
I særdeleshed har der været forlydender om, at den spanske hovedstadsklub er på jagt efter en ny midtbanespiller, men det kan være, at klubben må nøjes med en offensivspiller i form af Marcus Rashford i stedet.
LÆS OGSÅ: ‘Manchester United snart’: Premier League-stjerne teaser for transfer
Det kan dog blive svært at dække hele Rashfords gage for Diego Simeones mandskab, hvorfor man nok håber på, at Manchester United vil hjælpe lidt til.