Marcus Rashford med chok-retur
Marcus Rashford har haft en noget besværlig sæson, men siden vinterens transfervindue har det lysnet for den 27-årige englænder.
Fredag formiddag blev det så officielt, hvem der skal repræsentere det engelske landshold, der står til at møde Albanien og Letland i VM-kvalifikationen.
Og her blev Marcus Rashford udtaget af Thomas Tuchel til at spille for England. Det er første gang i over et år, at det er sket, mens det ligeledes var tyskerens første landsholdsudtagelse som engelsk cheftræner.
Dermed blev der sendt lidt af signal om den Manchester United-ejede hurtigløber, der er på udleje på Villa Park sæsonen ud.
LÆS OGSÅ: Thomas Tuchel med chokerende landsholdsudtagelse
Marcus Rashford spillede igen en vigtig rolle for Aston Villa, der har avanceret videre til Champions League-kvartfinalen. I returopgøret mod Club Brügge onsdag aften høstede han igen stor ros.
– Viste, at han ikke har mistet sin fart ved Brügges afvisning og det tredje mål havde ikke været muligt uden hans fremragende fløjspil, meddelte mediet Goal.
Det var Marco Asensio og Ian Maatsen, der scorede Aston Villas mål onsdag aften. Marco Asensio, tegnede sig for to scoringer i opgøret. Det sidste mål kom efter et rigtig godt forarbejde af Marcus Rashford.
Før Rashford tog turen til Birmingham for at tørne ud for Aston Villa havde han ikke repræsenteret andre klubber på seniorniveau end Manchester United, der var hans barndomsklub.
Offensivspilleren har fortsat til gode at score sit første mål for The Villans, mens det er blevet til en lille håndfuld assists.