Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marcus Rashford runder kæmpe milepæl

Af Alexander Walther Petersen
05.04.2025 Kl. 20:23

Marcus Rashford kom i aktion for Aston Villa lørdag aften i Premier League-kampen mod Nottingham Forest, og dermed kunne den engelske landsholdsspiller notere sig for noget af en milepæl.

Annonce

Det var nemlig offensivspillerens seniorkamp nummer 500 i karrieren, der tæller 426 optrædener for barndomsklubben Manchester United, 12 kampe for Aston Villa og 62 landskampe for The Three Lions.

Opgøret på Villa Park mellem Aston Villa og Nottingham Forest startede med et hæsblæsende tempo.

Der var blot spillet 15 minutter af opgøret i Birmingham, da hjemmeholdet kunne bringe sig i front med 2-0. Først var Morgan Rogers på pletten efter 13 minutter, mens Donyell Malen klaskede bolden ind i nettet blot to minutter efter.

Nottingham Forest kom tilbage i opgøret i anden halvleg, da indskiftede Jota Silva gjorde det til 2-1 efter en lille times spil.

Kort derefter skete det så. Marcus Rashford, lejesvenden fra Manchester United, kom på banen.

Dermed opnåede englænderen, der har genfundet formen hos The Villans, sin seniorkamp nummer 500 i en alder af blot 27 år.

Den hurtige kantspiller var desuden tæt på at score i kampen, hvor Rashford havde flere store chancer for at krone sin flotte milepæl med et mål.

Kampen sluttede 2-1 til Unai Emerys tropper, som dermed spiller sig op på en foreløbig sjetteplads i Premier League.

Samtidigt forlyder det, at en storklub er havnet i noget af en krise.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce