Marcus Rashford skaber problemer hos Aston Villa
Siden skiftet til Aston Villa i vinterens transfervindue er Marcus Rashford faldet godt til i Birmingham.
På det seneste har han dog skabt problemer.
LÆS OGSÅ: Færdig: Christian Eriksen og fire andre fortid i Manchester United
Den 27-årige offensivspiller har i glimt vist, hvad han er i stand til på Villa Park, og Manchester United må snart fortryde sin beslutning.
Det var tydeligt at se, at det ikke kørte på skinner for Marcus Rashford hos De Røde Djævle, ligesom han heller aldrig fik chancen under Rúben Amorim.
Hurtigt blev der truffet en beslutning om, at han var i overskud, og derfor lod klubben altså ham gå i vinter.
FC Barcelonas sportsdirektør, Deco, har for nylig meldt ud, at klubben var på udkig efter Marcus Rashford.
Det er hans forrygende form, der skaber problemer hos Aston Villa, da FC Barcelona ifølge Football Insider fortsat viser interesse.
– Jeg hører, at Barcelona og Bayern München kigger på ham. Hvis han bliver ved med at præstere på sit bedste niveau, så er det en win-win-situation for tre parter.
– Villa vinder, fordi de fik en meget god spiller i seks måneder. Marcus vinder, fordi han har muligheden for at vise sit talent og sikre sig et stort skifte.
– Og i sidste ende vinder Manchester United, fordi det er mere sandsynligt, at klubben får afskrevet sin bedst betalte spiller fra lønningslisten.
– Hvis disse topklubber viser interesse, og de byder sig til, så vil hans markedsværdi eksplodere. United vil forsøge at drive hans prisskilt op og tjene så mange penge som overhovedet muligt, lyder det fra tidligere chefspejder i klubben, Mick Brown.