Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marcus Rashford skifter klub

Af Alexander Walther Petersen
02.02.2025 Kl. 09:08
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Manchester United-spilleren Marcus Rashford har omsider fået ny arbejdsgiver. Det sker efter flere måneders transferspekulationer om englænderens fremtid.

Det meddeler den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano på X.

Manchester United vinker farvel til Marcus Rashford, der skifter til Aston Villa på en lejeaftale frem til sommer. Herefter vil The Villans have muligheden for at gøre handlen permanent. Det kræver, at de sender 357 millioner kroner til Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen forlader Manchester United på en fri transfer

Meldingen går på, at den 27-årige offensivspiller skal gennemgå det obligatoriske lægetjek denne søndag. Dermed forlader Rashford for første gang sin barndomsklub, hvor han har 426 kampe under bæltet. Det er blevet til 138 scoringer og 63 assists siden debuten mod FC Midtjylland den 25. februar 2016.

Udover Aston Villa, har klubber som FC Barcelona, Borussia Dortmund, AS Monaco og AC Milan også været meldt ude efter den egenudviklede angriber fra Uniteds ungdomsakademi. Men det formodes, at udgifterne til løn har udgjort et stort problem. Derfor er det nu Birmingham-klubben, man er nået til enighed med.

Rashford har ikke været i aktion for De Røde Djævle siden begyndelsen af december, efter at han blev udeladt af truppen til lokalderbyet mod Manchester City den 15. december.

LÆS OGSÅ: Arne Slot har forsøgt at hente stjerne to gange: Liverpool er min skæbne

Rúben Amorim har været meget offentlig med sin kritik af Rashfords præstationer til træning, og det lader til, at hans tid hos United er ovre.

Med Manchester Uniteds nuværende tilstand in mente, må det siges at være et skridt op for Marcus Rashford, der nu kan se frem til at spille Champions League-fodbold og samtidig dyste med om kvalifikation til selvsamme turnering i næste sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce