Maresca forklarer misset Osimhen-signing
Chelsea jagtede Victor Osimhen fra Napoli på transfervinduets sidste åbningsdag.
Et skifte skete som bekendt ikke, og nigerianeren er fortsat at finde i Napoli.
Læs også: Arsenal ville have hentet endnu en Chelsea-spiller
Efter det uafgjorte resultat mod Crystal Palace, svarede Chelseas manager, Enzo Maresca, på spørgsmålet om årsagerne til, hvorfor klubben ikke lykkedes med at hente angriberen.
– Vi ønsker spillere, men vi ønsker spillere, som vi beslutter os for, og hvor vores betingelser ligger bag handlen.
– Så hvis spillerne ikke er her, så betyder det, at betingelserne ikke har været gode for os.
– Ja, vi vil se situationen an fra nu og til januar. Jeg ved ikke, hvor mange kampe, vi har, men som jeg har nævnt, handler det om at fokusere på de næste dage. Så vi må se i januar, siger Maresca søndag ifølge Tribuna.
Der findes næsten kun tabere i sagen om Osimhen.
Chelsea fik ikke sit foretrukne transfermål, Osimhen fik ikke sit ønskede skifte, og slutteligt fik Napoli ikke de penge for nigerianeren, som de havde ønsket.
I en overgang var han rygtet til Al-Ahli fra Saudi-Arabien, og et skifte kan fortsat ske, da transfervinduet først lukker natten til tirsdag i oliestaten.
Læs også: Chelsea skuffer i London-brag
Derudover er der også flere transfervinduer, der holder åbent et stykke tid endnu, eksempelvis Tyrkiet og Portugal, hvis vinduer først lukker i midten af september.