Maresca hylder Chelsea-spiller: - Blandt de bedste i verden
Enzo Maresca og Chelsea hentede en vigtig sejr torsdag aften.
Her var det Ange Postecoglous Tottenham Hotspur, der var på besøg, og Chelsea vandt opgøret 1-0.
The Blues burde dog have vundet større, lyder det efterfølgende.
I torsdagens kamp var Moises Caicedo på banen fra start til slut.
Midtbaneprofilen leverede en flot indsats, og efterfølgende fik han ros.
Jamie Redknapp sagde således, at ikke mange midtbanespillere er bedre end Moises Caicedo lige nu, og det var Enzo Maresca enig i.
– Absolut. Jeg er helt enig med dig.
– Jeg synes, at han (Moises Caicedo, red.) lige nu er en af de bedste, hvis ikke den bedste defensive midtbanespiller i verden, lød det fra Enzo Maresca til Sky Sports ifølge Metro.
Moises Caicedo kom til Chelsea fra Brighton i 2023. Han skrev dengang under på en kontrakt, der holder ham på Stamford Bridge helt frem til sommeren 2031.
23-årige Caicedo er i denne sæson noteret for 30 Premier League-optrædender for Chelsea. I den forgangne sæson var han med i 35 ud af Chelseas 38 Premier League-kampe, så det er en spiller, der er med så godt som hver gang, The Blues går på banen.
Chelsea er fortsat med i årets Conference League. I kvartfinalerne, der spilles i midten af april, møder de polske Legia.