Maresca raser mod Premier League: - Det er fuldstændig forkert
Enzo Maresca og Chelsea var i aktion mandag den 3. februar. Her mødte holdet West Ham, og i sig selv er det jo bestemt ikke udsædvanligt, at der er en Premier League-kamp mandag aften.
Det, der dog alligevel gjorde lige netop den kamp lidt speciel, var, at vinterens transfervindue lukkede samme aften.
Ydermere fik Chelsea, der i øvrigt vandt kampen 2-1, to skader i kampen. Skader til Nicolas Jackson og Marc Guiu, holdets to angribere. Skader, der dermed betyder, at The Blues nu er i bekneb på de forreste pladser.
Derfor er Enzo Maresca, Chelseas manager, noget utilfreds med Premier Leagues planlægning af kampen, der altså betød, at klubben havde svært ved at nå at reagere på skaderne ved at hente nye spillere ind inden transfervinduets lukning.
– Jeg synes, det er fuldstændig forkert.
– Nej, og grunden til det, er, at vi fik to skader på deadline. Vi afsluttede kampen klokken 10 og deadline var klokken 11. Du kan ikke planlægge at få to skader til to angribere i den samme kamp.
– Det er umuligt, men det skete, og nu må vi finde løsningerne, fordi vi ikke havde tid til at gå efter en 9’er, siger Enzo Maresca ifølge The Standard.
Læs også: Antony fortsætter sin drømmestart
Den næste kamp, der venter for Chelsea, er et møde med Brighton. Her har Enzo Marescas mandskab revanche til gode, da det var netop Brighton, der sendte The Blues ud af FA Cuppen i weekenden. Her vandt Fabian Hürzelers mandskab 2-1.