Martin Ødegaard reagerer efter historisk Champions League-sejr
Martin Ødegaard var suveræn god, da Arsenal gæstede PSV tirsdag aften i Champions Leagues ottendedelsfinale.
Værterne fik ikke et eneste ben til jorden, da Arsenal ydmygede den hollandske topklub med hele 7-1.
Det var desuden første gang nogensinde, at et hold har vundet med så store cifre i en knockout-kamp i Champions League på udebane. Med syv scoringer er The Gunners nu indehaver af den rekord.
Den 26-årige nordmand var da heller ikke sen til at indrømme efter storsejren, at sejren faldt på et godt tidspunkt.
Arsenal havde ikke præsteret at vinde eller score i deres seneste to Premier League-opgør, men det fik de i den grad vendt om på tirsdag aften i Eindhoven. Her fik Martin Ødegaard endvidere en nøglerolle med to scoringer og ét oplæg.
LÆS OGSÅ: Arsenal smadrede PSV: Stjernespiller får alligevel massiv kritik
– Hver spiller i min position ønsker at påvirke spillet med mål og assists, og det er noget, jeg ikke har været god nok til i denne sæson, men to mål og en assist i aften er et godt skridt, fortalte Martin Ødegaard til Amazon Prime ifølge BBC.
– Især efter de sidste par kampe havde vi brug for denne præstation. Vi var strålende fra start til slut; virkelig gode fremadrettet, skabte chancer, scorede mål. Desværre lukkede vi et mål ind, men det var en toppræstation.
– Vi arbejder hårdt hver dag og især efter præstationer som West Ham og Nottingham Forest. Vi har arbejdet på en masse afslutninger og arbejder altid hårdt. I aften klikkede det hele.
LÆS OGSÅ: Chido Obi skal på landsholdet
– Vi har haft lidt ekstra fokus på det (afslutninger, red.) efter de sidste par kampe. Vi ved, at vi har kvalitet, lød det fra den norske superstjerne.
Returopgøret mod PSV venter i næste uge på hjemmebanen Emirates Stadium i London. Inden da skal The Gunners i aktion på Old Trafford søndag i Premier League-regi mod formsvage Manchester United.