Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Zubimendi i chokskifte?

Af Emil Plovgaard
03.03.2025 Kl. 11:47

Martin Zubimendi har længe været meldt på vej til Premier League.

Arsenal og Liverpool er blandt de klubber, som har været meldt ude efter den spanske midtbanespiller fra Real Sociedad.

LÆS OGSÅ: Nu kigger storklub på Rasmus Højlund

Liverpool var angiveligt tæt på at lande en aftale med spanieren sidste sommer, inden han i sidste øjeblik ombestemte sig og besluttede sig for at blive i barndomsklubbben.

Til sommer kan der igen blive tale om et skifte for Martin Zubimendi.

Det er dog ikke kun Arsenal og Liverpool, der lurer. Ifølge Give Me Sport har Manchester United nu kastet sig ind i kampen om den spanske landsholdsspiller.

Manchester Uniteds midtbane er sat under lup i disse måneder, hvor aldrende spillere som Casemiro og Christian Eriksen kan være fortid til sommer.

Samtidig anser klubbens cheftræner, Rúben Amorim, Kobbie Mainoo for at være en spiller, der skal bruges længere fremme.

Dermed kan Martin Zubimendi danne et makkerpar med uruguayanske Manuel Ugarte, som blev hentet fra Paris Saint-Germain sidste sommer.

Men kan Manchester United virkelig lokke Martin Zubimendi? Hvis den 26-årige spanier skal forlade sin barndomsklub, vil det nok kræve noget ekstraordinært.

Og det kan Manchester United ikke tilbyde i øjeblikket. Klubben er placeret på en 14.-plads i Premier League, ligesom den søndag røg ud af FA Cuppen på straffespark til Fulham.

Dermed har klubben nu reelt set kun Europa League-trofæet tilbage at kæmpe om i denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce