Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mason Greenwood i kontroversiel U-vending

Af Emil Plovgaard
23.08.2024 Kl. 19:43

Den tidligere Manchester United-spiller Mason Greenwood er på vej til at skifte landshold.

Det er fire år siden, at han blev noteret for sin hidtil eneste A-landskamp for England, og nu vil han i stedet spille for Jamaica, skriver den engelske journalist Matt Hughes.

Læs også: PSG udelader stjerneduo: Premier League-transfer uundgåelig

Det jamaicanske fodboldforbund skulle have henvendt sig til det engelske med en anmodning om, at registreringen flyttes.

Nyheden kommer i kølvandet på, at den tidligere United-træner Steve McLaren i sidste måned blev udpeget som landstræner for Jamaica.

United solgte Greenwood til Marseille tidligere på sommeren, hvor han er kommet under vingerne hos Roberto de Zerbi.

Efter sin debut for England i en Nations League-kamp mod Island i september 2020, har Mason Greenwood ikke fået flere landskampe siden da.

Den tidligere landstræner for Jamaica, Heimir Hallgrimsson, udtalte sig i oktober sidste år om muligheden for, at Mason Greenwood skiftede landshold.

– Jeg er ikke anderledes fra andre trænere i verden. Jeg ønsker at råde over de bedste talenter på holdet. Hvis han kommer tilbage til sit tidligere niveau, ville han helt sikkert kunne hjælpe Jamaica, lød det dengang fra islændingen.

Greenwood kan tørne ud for Jamaica på grund af hans forældres tilhørsforhold til landet.

Læs også: I sidste minut: Liverpool arbejder på sensationel transfer

England har tidligere tilladt sådanne skift. Man gjorde det blandt andet ved Wilfried Zaha, der nu tørner ud for Elfenbenskysten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce