Mason Mount er helt knust
Mason Mount var lige ved at komme op i omdrejninger efter en meget svær tid i Manchester United.
Men så gik det galt igen for den engelske midtbanespiller, som pådrog sig en skade mod Manchester City.
Midtbanespilleren satte sig i græsset efter få minutters spil og måtte derefter lade sig udskifte. Sidenhen har klubben bekræftet, at han er ude det næste stykke tid.
Fredag delte Mason Mount selv en opdatering på sin Instagram-profil, hvor han åbnede for sine følelser.
– Ord kan ikke beskrive, hvor knust jeg føler mig lige nu. Man kunne formentlig se udtrykket i mit ansigt, da det skete. Jeg vidste, hvad det betød, skriver Mount.
– United-fans, I kender mig måske ikke så godt endnu, men jeg kan garantere, at jeg aldrig giver op eller mister troen.
– Jeg har sagt det før, men jeg vil fortsætte med at give alt. Jeg vil komme gennem den svære periode og stopper ikke, før det er opnået.
Englænderen har været plaget af en række skader i sin tid hos De Røde Djævle. Derudover har han også haft svært ved at levere varen, når han har været klar.
Læs også: TV-oversigt for Premier League til jul og nytår
Indtil videre har han blot scoret ét mål og lavet én assist for klubben efter skiftet fra Chelsea i sommeren 2023.