Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Amorim vil snuppe superstjerne fra Sporting

Af Christian Frese
14.11.2024 Kl. 13:45

Når kalenderen siger sommer 2025, vil Ruben Amorim meget gerne genoptage samarbejdet med Pedro Goncalves.

Det skriver Daily Mail.

Den portugisiske træner har allerede lovet, at han ikke vil handle i sin nu forhenværende klub til januar, men flere medier har skrevet, at løftet absolut ikke strækker sig længere kalendermæssigt.

Ifølge GIVEMESPORT skal Manchester United imidlertid op med næsten 600 millioner kroner for at købe den 26-årige fri af en kontrakt, som løber til 2027.

Goncalves ankom til Sporting fra Famalicao i august 2020 og har siden ageret den perfekte afløser for Bruno Fernandes.

Læs også: United og Arsenal kæmper om stjerne

I sin debutsæson scorede den offensive midtbanemand hele 23 gange på Sportings vej til mesterskabet. I alt har han været involveret i præcis 100 scoringer alene i ligaen for Sporting.

– Han kan spille på ethvert hold i verden og med alle spillere, for han er en fantastisk spiller.

– Jeg kunne tage ham med mig overalt. Han er meget sjov, hvilket forbedrer det personlige forhold. Han er også meget intelligent, men han er også nødt til at fokusere på Sporting, for vi skal være mestre i denne sæson. Men han kunne spille på ethvert hold i verden, har Amorim fortalt om Goncalves ifølge 90min.

Efter et kort ophold hos Wolves i 2017 blev Goncalves ramt af hjemve og skiftede derfor tilbage til hjemlandet, hvor han tilsluttede sig Famalicao.

I den sidste sæson hos Famalicao blev han kåret til årets unge spiller i den bedste portugisiske række, og kort efter skiftede han til Sporting i august 2020.

Siden er det gået over stok og sten for Goncalves, der står noteret for 81 mål, 57 oplæg og 189 kampe for den portugisiske storklub.

Få her alt det bedste om United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce