Medie: Big Six-klub vil hente Jordan Pickford
Tottenham holder godt øje med Everton-målmanden Jordan Pickford for tiden.
Sådan skriver mediet Football Insider.
Londonklubben er på jagt efter en ny keeper til sommer, efter at der er tvivl om Hugo Lloris' fremtid i klubben.
LÆS OGSÅ: Leeds har ny signing på plads
28-årige Pickford er angiveligt en af de transferemner, som klubben overvejer at skrive kontrakt med.
Den engelske landsholdsmålmand er selv på udkig efter et skifte til sommer, uanset om Everton måtte rykke ned.
Han er efter sigende bevidst om Tottenhams interesse i ham, og han er opsat på at skifte dertil eller en anden topklub i Premier League, som kan give ham muligheden for at være førstevalg mellem stængerne.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub enig med Kamaldeen Sulemana
Pickford anses som en af Evertons bedste spillere, og han imponerede også ved VM-slutrunden i Qatar.
Hans kontrakt med The Toffees løber frem til 2024.
Den tidligere Sunderland-stjerne har holdt buret rent i tre kampe i denne sæson.
Everton ligger på 19.-pladsen i Premier League, men det skyldes i særdeleshed offensive problemer, snarere end ustabile præstationer i defensiven.
LÆS OGSÅ: Manchester United jagter midtstopper
LÆS OGSÅ: Chelsea-signing er til lægetjek