Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Chelsea kan afgive sent bud på United-signing

Af Emil Plovgaard
21.08.2024 Kl. 08:45

Jadon Sancho er vendt tilbage til Manchester United-truppen efter konstruktiv dialog med klubbens manager, Erik ten Hag.

Dermed har begge parter lagt den seneste sæsons fejde bag sig.

Læs også: Ny melding: Manchester United dropper signing

Alligevel var han ikke med i truppen, da klubben i sidste uge besejrede Fulham med 1-0. Den officielle udmelding var, at Sancho døjede med en infektion i øret.

Og The Athletic beretter da også, at Sanchos fravær skyldes “skaden”, men at Manchester United er åbne for et salg af englænderen denne sommer.

Sancho selv er også opsat på at lande et skifte til en klub, hvor han kan få regelmæssig spilletid.

Paris Saint-Germain har været nævnt som en mulig bejler, men det ventes ikke, at interessen har været mere konkret end en forespørgsel, og deres signing af Desire Doué fra Rennes har sandsynligvis sat en stopper for et skifte.

Men hos United er der en fornemmelse af, at Chelsea kan byde sig til sent i vinduet, idet Enzo Marescas mandskab pønser på at forstærke sin offensiv.

The Blues nærmer sig en signing af João Félix fra Atlético Madrid, ligesom klubben også viser interesse for Victor Osimhen fra Napoli.

United vil efter sigende gerne have 350 millioner kroner for Sancho. Dermed vil klubben skulle bære noget af et tab, da man i sommeren 2021 selv gav 638 millioner kroner for Sancho, da han skiftede fra Borussia Dortmund.

Læs også: Manchester United har budt på EM-vinder

Dortmund vil efter sigende gerne hente Sancho retur, men Uniteds pris er for høj til den tyske klub, lyder det.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce