Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: De Ligt tættere United-skifte

Af Christian Frese
01.07.2024 Kl. 08:48

Manchester United og Matthijs de Ligt forventes at blive enige om den femårige kontrakt, som hollænderens agenter og den engelske storklub pt. forhandler om.

Det skriver De Telegraaf.

Ifølge mediet er De Ligt opsat på skiftet og har allerede talt flere gange med sin landsmand og måske kommende chef, Erik ten Hag. Først skal også klubberne dog blive enige. En dialog mellem Bayern og United skulle være påbegyndt.

Det er kun et par dage siden, at den normalt velinformerede transferjournalist Florian Plettenberg fra Sky Sports meldte om forhandlinger mellem De Ligt og United. Dengang var der ingen kontakt mellem klubberne, men det skulle der altså være nu.

Det er slet ikke første gang, at De Ligt har været på blokken hos De Røde Djævle. Tilbage i 2019 var klubben også ude efter ham, men dengang vandt Juventus kampen. 

I 2022 skiftede han så til Bayern München, men her har den hollandske landsholdsspiller ikke fået den ønskede succes. 

De Ligt kan blive genforenet med Ten Hag, som han arbejdede sammen med i Ajax, såfremt skiftet bliver en kendsgerning.

Tidligere i dette transfervindue har Ten Hags mandskab budt på Everton-stopperen Jarrad Branthwaite, og et køb af De Ligt vil ikke påvirke den mulige handel. 

Andre transferemner, såsom Jean-Clair Todibo og Leny Yoro, er ikke længere aktuelle som følge af, at en handel med førstnævnte ikke kan lade sig gøre, og sidstnævntes foretrukne destination er Real Madrid.

Om Manchester United er i stand til at sikre sig en eller to tilgange til defensiven i løbet af indeværende transfervindue, afhænger ifølge The Athletic af, om man kan få solgt spillere, der kan frigøre plads og økonomi.

En hollænder har desuden bekræftet, at han er tæt på at skifte til Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce