Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Erling Haaland overvejer chokskifte

Af Emil Plovgaard
09.01.2024 Kl. 20:10

Manchester Citys Erling Haaland pønser på et skifte til Real Madrid.

Det skriver den store spanske sportsavis AS.

Pep Guardiola hentede nordmanden i sommeren 2022, og siden skiftet har han været en ubeskrivelig succes for The Cityzens.

Især taget i betragtning af, at han blot kostede 447 millioner kroner at hente til klubben fra Borussia Dortmund.

Nordmanden scorede 34 mål i Premier League for Manchester City i den forgangne sæson, hvor klubben hjemtog en historisk treble.

Senere blev han desuden den hurtigste spiller til at score 50 mål i Premier League.

For nylig har Haaland købt hus i Spanien, og angiveligt er nordmanden klar til et sceneskifte.

Således skriver AS, at hvis det stod til Haaland selv, ville han skrive under med Real Madrid i morgen.

Ledelsen i Madrid er desuden af den overbevisning, at man har råd til at hente både Kylian Mbappé og Haaland.

Mens der tilsyneladende gælder en frikøbsklausul på halvanden milliard kroner i Haalands kontrakt, så gælder den kun for Premier League-klubber, mens det må formodes, at klubber på det europæiske fastland kan sikre sig Haaland billigere.

Manchester City rejser lørdag til St James’ Park, hvor Newcastle venter.

Haaland snart fit?

Mens Pep Guardiola og kompagni har kunneet byde Kevin de Bruyne velkommen tilbage efter en skade, ser det anderledes ud for Haaland, der fortsat er ude.

Haaland har været ude med en skade i en måned, hvor han har haft problemer med sin ene fod.

Der er en lille chance for, at nordmanden kan vende tilbage i lørdagens opgør, slog Pep Guardiola tidligere tirsdag fast.

– Nu venter en svær kamp i Newcastle, og så har vi to uger til at forny vores tanker, hvor vi rejser til Abu Dhabi for at træne under bedre forhold. I anden halvleg ønsker jeg, at alle er kampklar.

– Jeg vil have Kevin tilbage, Erling tilbage, Jeremy (Doku, red.) tilbage og Jack (Grealish, red.) tilbage. Når vi har alle tilbage, har vi et hold, der kan konkurrere i forskellige turneringer frem til slutningen af sæsonen, sagde den spanske manager, ifølge Shields Gazette.

Manchester City er at finde på tredjepladsen i Premier League forud for kampen i Newcastle lørdag.

Følg Transfer Live gennem hele januar.

Annonce