Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: To europæiske storklubber lurer på Naby Keita

Af Emil Plovgaard
19.03.2023 Kl. 11:48
Naby Keita er efter alt at dømme fortid hos Liverpool efter denne sæson.

Både Borussia Dortmund og Inter lurer på Liverpools Naby Keita.

Det skriver Football Insider.

Den 28-årige midtbanespillers kontrakt med Liverpool ophører ved slutningen af denne sæson, og klubben har angiveligt besluttet sig for ikke at tilbyde en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Disse vigtige kampe kan Liverpool-stjerne misse

Det var en beslutning, som blev truffet af Jürgen Klopp, da han vil sørge for, at der sker en total genopbygning af holdets midtbane.

En række skader har hæmmet Keitas ophold på Anfield, og det har været med til at frustrere den tyske manager, at midtbanespilleren har været kampklar så få gange, som tilfældet har været.

I denne sæson er det blot blevet til 12 optrædener for Liverpool-mandskabet på tværs af samtlige turneringer.

Siden skiftet fra RB Leipzig i 2018, er Keita gået glip af i alt 84 kampe på grund af skader.

LÆS OGSÅ: Her er Jude Bellinghams foretrukne klub

Annonce