Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Fem Premier League-klubber forhandler om O’Riley

Af Emil Plovgaard
02.07.2024 Kl. 18:32

Matt O’Riley er et navn, som de fleste danskere nok har stødt på flere gange i løbet af det seneste år.

Den danske midtbanespiller, der aktuelt tørner ud for den skotske storklub Celtic, kan være på vej til Premier League.

Ifølge mediet HITC er hele fem Premier League-klubber i dialog om et skifte med Celtic.

Det drejer sig om Southampton, West Ham, Everton, Fulham og Brentford.

Celtic håber at kunne lande omkring 264 millioner kroner for danskeren, og dermed vil han blive klubbens rekordsalg.

Southampton håber dog at kunne sikre sig O’Riley for omkring 176 millioner kroner i stedet.

.Celtic gav selv 13 millioner kroner for O’Riley, da man hentede ham til klubben i januar 2022, og derfor kan The Hoops se frem til en fin fortjeneste, nærmest uanset hvad der sker herfra.

Det er ikke kun fra Premier League, der er interesse for O’Riley. Rundt om i Europa viser alskens storklubber interesse for den danske landsholdsbobler, der akkurat ikke klarede snittet til den danske EM-trup denne sommer.

Atalanta, Monaco, Lyon og Atlético Madrid er blot nogle af klubberne, der viser interesse for Celtic-stjernen.

Interessen kommer i kølvandet på en forrygende sæson, hvor han blev noteret for 19 mål og 18 oplæg på tværs af samtlige turneringer.

Martin Brathwaite kan også lande et skifte til Premier League denne sommer, hvor tre klubber viser konkret interesse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce