Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Frustreret Mbappé har givet vennerne besked

Af Christian Frese
09.11.2024 Kl. 09:45

Kylian Mbappé har været hovedperson i flere negative historier i de seneste uger.

Real Madrids utilfredshed med franskmandens spil, efterforskningen af en formodet voldtægt i Stockholm, uoverensstemmelse med den franske landstræner og nu også frustration fra Mbappé rettet mod Carlo Ancelotti.

For ifølge Mundo Deportivo skulle den 25-årige have fortalt sine venner om, hvor frustreret han er over de taktiske dispositioner fra Real Madrids erfarne cheftræner.

Det skulle særligt være Mbappés position som angriber, og ikke venstrekant, samt det faktum, at han ikke som i Paris er holdets omdrejningspunkt, der volder ham problemer.

Derudover er stjernen ikke tilfreds med Real Madrids generelle niveau. Det sejrsvante mandskab har da også tabt tre af de seneste seks kampe, herunder et 0-4-nederlag til FC Barcelona og 1-3 hjemme til AC Milan.

Ancelotti har dog været ud at afvise, at der er problemer med Mbappé.

– Mbappé har intet ego. Overhovedet intet. Han kom her og integrerede sig øjeblikket på holdet, med sine holdkammerater og etablerede gode forhold til dem. Han ankom med perfekt moral, fortæller Ancelotti til L´Equipe.

Kylian Mbappé står foreløbigt noteret for otte scoringer og to oplæg i 15 kampe for Los Blancos. Han kom i sommer på en fri transfer fra PSG.

Læs også: Skidt nyt om Liverpool-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce