Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Guardiola har ikke travlt

Af Christian Frese
12.11.2024 Kl. 15:27

Både O Jogo og The Athletic har i de seneste uger kunnet berette, at det mest sandsynlige Pep Guardiola-udfald er en forlængelse med Manchester City.

Og nu gør Football Insider det samme. Ifølge den tidligere topscout Mick Brown vil Guardiola dog formentlig vente noget endnu med at tage en endelig beslutning om sin fremtid efter sommeren 2025.

– Jeg tror, at han vil vente og se, hvordan sæsonen udfolder sig. Pep vil ikke ses som en, der forlader en synkende skude, ikke at jeg synes, det er en synkende skude, men det er sådan, at det vil bedømmes efter disse resultater (City har tabt fire kampe i træk, red.), siger Brown til Football Insider og fortsætter:

– Klubben vil selvfølgelig gerne beholde ham i noget tid og vil tilbyde en forlængelse. Men hvad jeg har hørt, er han ikke i hast i forhold til at tage en beslutning. Jeg hører, at han hælder mod at forlænge, men det er oppe i luften i øjeblikket.

Trods Citys formkrise fastholder Brown, at Guardiolas fremtid hos City udelukkende er op til spanieren selv.

Læs også: Grealish i chokskifte?

Klausul i ny aftale?

Guardiola har været chef i Manchester siden sommeren 2016. 490 kampe senere har han vundet seks Premier League-titler, en Champions League, to FA Cups, fire Carabao Cups samt klub-VM.

Den 53-årige har været sat i forbindelse med landstrænerjobbet for både England og Brasilien, men de rygter er nu døde.

Manchester City skulle efter sigende arbejde hårdt på en etårig forlængelse af kontrakten med Guardiola. Klubben er optimistisk om en aftale, og man sigter efter at nå i mål med forhandlingerne mod slutningen af november.

Der er dog en detalje, som har skabt en del debat. Ifølge GiveMeSport vil en eventuel forlængelse af kontrakten indeholde en særlig klausul. 

Denne klausul vil give Guardiola mulighed for at forlade klubben, hvis Manchester City idømmes en straf, der resulterer i nedrykning eller eksklusion fra Premier League. 

Guardiola er blevet forsikret af klubben om, at man er uskyldig i de anklager, der er rettet mod dem, og at en nedrykning ikke er en mulighed.

Læs her alt om City

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce