Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Her vil Kevin de Bruyne slutte sin karriere

Af Emil Plovgaard
27.02.2024 Kl. 10:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kevin de Bruyne har kontrakt med Manchester City frem til sommeren 2025.

Ifølge det normalt velinformerede medie The Athletic er den 32-årige belgier begyndt at tænke over, hvad der skal ske derefter.

I de seneste år er det blevet mere og mere tydeligt, at City ikke ønsker at forlænge med de spillere, der nærmer sig midten af 30’erne.

Manchester City vil angiveligt lade ham gå, hvis der kommer et bud på 784 millioner kroner. I de senere år har der været en vældig interesse fra Saudi-Arabien.

Men De Bruyne har ingen planer om at skifte til Saudi-Arabien, idet han har fortalt, at penge ikke har indflydelse på hans karrierevalg.

Allerhelst vil han afslutte sin karriere hos Manchester City, men det er ikke sikkert, at hans kontrakt bliver forlænget.

Ny melding: Liverpool rykker tættere på ny manager

Skulle det ikke blive tilfældet, vil De Bruyne gerne prøve kræfter med MLS, hvor han kan få en kontrakt lig den, Lionel Messi i øjeblikket er på, skriver Goal, og dermed ville et skifte til USA indbringe i omegnen af en milliard kroner over to år.

Manchester Citys manager, Pep Guardiola, har for nylig fortalt, at han gerne ser Kevin de Bruyne slutte sin karriere i Manchester.

– Det er et spørgsmål, der er op til ham. Jeg ville gerne, at han bliver, men jeg ved det ikke.

– Jeg har hørt nogle rygter, men jeg ved ikke, om der er et bud. Jeg ved ikke, om Saudi-Arabien vil have ham. Jeg ville gerne, at han blev frem til slutningen af hans karriere, men det er op til ham selv, siger Guardiola ifølge ESPN.

Manchester City er i øjeblikket at finde på andenpladsen i Premier League med et enkelt point op til Liverpool.

Klubben møder tirsdag aften Luton på udebane i FA Cuppens femte runde.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce