Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Holdkammerater er forvirrede over Højlund-signing

Af Jeppe Augustsen
05.12.2023 Kl. 11:45

Der er i øjeblikket ikke meget positiv læsning for Erik ten Hags vedkommende i de engelske medier.

I løbet af det seneste døgn har adskillige medier berettet om dårlig stemning i Manchester United og utilfredshed omkring Erik ten Hag.

Nu har lokalmediet, Manchester Evening News, også meldt sig på banen med en dyster melding omkring Manchester United-manageren.

Her forlyder det, at det ikke kun er flere af spillerne, der tvivler på Erik ten Hags metoder, men også flere af staben.

En kilde tæt på omklædningsrummet har også fortalt mediet, at humøret i truppen er elendig.

Derudover meldes det også, at flere spillere – som har været i klubben i længere tid – er chokerede over Erik ten Hags signings, heriblandt Rasmus Højlund.

– Man er særligt forvirret over signingen af den uerfarne Rasmus Højlund. En signing til £72 millioner fra Atalanta, som endnu ikke har scoret i Premier League, lyder det fra MEN.

Derudover meldes det også, at der sættes spørgsmålstegn ved købene af Antony, Wout Weghorst og Mason Mount.

Erik ten Hag er under pres, og ifølge Stig Tøfting bliver Manchester United-manageren fyret i denne sæson. Læs mere her.

Rasmus Højlund er endnu ikke kommet på måltavlen i Premier League, men har til gengæld nettet fem gange i Champions League.

Annonce