Medie: Jürgen Klopp lurer på utilfreds PSG-spiller
Liverpool følger nøje med i udviklingen hos Renato Sanches. Portugiseren er havnet i en ubekvem situation hos Paris Saint-Germain, hvor han ikke får nok spilletid. Det melder Football Insider.
Den portugisiske landsholdsspiller har blot spillet 736 minutters fodbold på tværs af samtlige turneringer i indeværende sæson.
Derudover ventes franskmændene til sommer at lave en stor oprydning, og her har man placeret den 25-årige midtbanespiller på en liste med mange spillere, der kan forlade klubben.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Nu er han favorit til at overtage Manchester United
Jürgen Klopp har længe været en beundrer af Sanches, og den tyske Liverpool-manager forsøgte angiveligt også at lokke portugiseren til klubben inden skiftet til Paris i 2022.
Jude Bellingham var Liverpools toptransfermål, men en handel kan sandsynligvis ikke lade sig gøre som følge af prisen, og derfor har The Reds efter sigende trukket sig. Om det er et bluffnummer for at skrue prisene ned, det må tiden vise.
Siden er blikket dog rettet mod andre emner på den centrale midtbane, såsom Chelseas Mason Mount, Brightons Alexis Mac Allister og Fulhams João Palhinha.
Sanches har erfaring med Premier League, men det blev ikke noget godt bekendtskab med Englands bedste række. Lejeopholdet hos Swansea i 2017/18-sæsonen resulterede i begrænset spilletid og en nedrykning.
LÆS OGSÅ: Afgørende møde: Chelsea kan finde sin nye manager i aften
LÆS OGSÅ: Afsløring: Premier League-klub byder 171 millioner kroner på Ajax-stjerne