Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Liverpool lurer på dansker

Af Emil Plovgaard
29.07.2024 Kl. 12:07

Syv danskere har i tidens løb været på kontrakt hos Liverpool.

Christian Poulsen, Jørgen Nielsen, Michael Stensgaard, Torben Piechnik, Martin Hansen, Jan Mølby og Daniel Agger har alle haft Anfield som primære hjemmebane.

Læs også: Liverpool-legende udpeger den ideelle afløser for Salah

Og nu kan endnu en spiller med rødbedefarvet pas være på vej til klubben fra Beatlesbyen.

Sådan lyder meldingen fra italienske TuttoMercatoWeb, der skriver, at Liverpool er en af de klubber, der viser interesse for Genoas Morten Frendrup.

Også Aston Villa er efter sigende lun på danskeren.

Den danske midtbanespiller imponerede i den forgangne sæson, og det har ført til interesse fra en bred vifte af klubber.

Mediet skriver desuden, at den tidligere FC Midtjylland-spiller Jens Lys-Cajuste fra Napoli er en spiller, som Genoa kan være interesseret i, uden at det dog nødvendigvis har relation til danskerens mulige exit.

Der har været et hav af forespørgsler på Morten Frendrup, lyder det videre, uden det dog nævnes, hvorfra disse er kommet.

Det forlyder desuden, at Il Rossoblu anser Frendrup som værende en af de spillere i truppen, der er urørlige.

Læs også: Glem det: Liverpool afviser bud fra storklub

Liverpool har endnu ikke gjort forretning denne sommer, og derfor burde der være et hav af overskud i portemonnæen til mulige signings.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce