Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United færdiggør stor signing

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 14:04

Manchester United er tæt på at hente Joshua Zirkzee i Bologna.

Sådan lyder meldingen fra det normalt velinformerede medie The Athletic.

Manchester United har aftaler på plads med både spillere og agent. Særligt sidstnævnte – altså kommissionen – anses som værende af en nævneværdig størrelse hos Old Trafford, men retfærdig i det omfang, at den skal bruges til at lukke en aftale, som overordnet anses for at give værdi for pengene.

Zirkzee har en frikøbsklausul på små 300 millioner kroner i sin kontrakt med Bologna, så hvis United ville, kunne de hente hollænderen her og nu.

Men klubben fra Old Trafford forsøger at forhandle en lavere overgangssum i hus, og derfor fortsætter forhandlingerne lidt endnu.

Problemet med klausulen er, at den skal betales på én gang, hvilket udgør et cashflow-problem for Manchester United, der så kan have begrænsede midler til at foretage andre transfers denne sommer.

Zirkzee er blevet fulgt af en række klubber efter en fornem sæson i Italien, hvor det blev til 11 mål og fem oplæg.

Den 23-årige angriber ydede således et fint bidrag til Bologna, der sluttede på en tredjeplads i Serie A og dermed kvalificerede sig til den kommende sæsons Champions League.

Zirkzee skal efter planen støtte danske Rasmus Højlund, som også skiftede fra Serie A til Manchester United.

Den danske angriber havde periodevist problemer med at finde vej til nettet i den forgangne sæson, men sluttede alligevel som klubbens topscorer.

Derudover får hollænderen til opgave at erstatte Anthony Martial, der tidligere på sommeren forlod De Røde Djævle på en fri transfer.

Spørgsmålet er, om Zirkzee med tiden kan slå Højlund af.

Lørdag kom det frem, at Donny van de Beek har fundet sin nye klub. Det er en handel, som Manchester United taber mange millioner på.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce