Medie: Premier League-klub viser konkret interesse for Harry Kane
Harry Kane forlod i sommeren 2023 Premier League til fordel for Bayern München, men knap et år senere lurer Manchester United på at hente ham hjem til England igen.
Kort før jul blev det offentliggjort, at den britiske multimilliardær Sir Jim Ratcliffe officielt havde vundet budkampen om Manchester United.
Tidligere på måneden blev det så godkendt af Premier League, og nu skal Ratcliffe inden længe bevise sit værd.
Han har fået ansvaret for de fodboldmæssige anliggender, der i så mange år har haltet langt efter rivalerne i Premier League.
Den sportslige afdeling er endnu ikke på plads, hvor Manchester United ønsker at hente Dan Ashworth fra Newcastle ind som klubbens nye sportsdirektør.
På trods af, at det endnu mangler hist og her hos De Røde Djævle, så er Ratcliffe og INEOS-gruppen allerede gået i gang med at lægge planer for, hvordan sommerens transfervindue skal udarte sig.
Her vil man hente en ny angriber til klubben, skriver HITC, der samtidig beretter om konkret interesse for Bayern Münchens Harry Kane.
Bekræftet: Han forlader Manchester United
Trænerstaben er pænt tilfredse med danske Rasmus Højlund, men ønsker at bringe en rutineret og erfaren angriber ind, som kan hjælpe danskeren med at udvikle sig.
Erik ten Hag og kompagni arbejdede også hårdt på at hente Kane til klubben, inden han i stedet skiftede til Bayern München i den forgangne sommer.
Her har han haft god succes med 31 mål i lige så mange kampe, men den tyske storklub halter efter i kampen om det tyske mesterskab, hvor Bayer Leverkusen er otte point foran.
Ikke i tvivl: Mikel Arteta ville forlade Arsenal til fordel for Manchester United
Desuden lurer klubben på at bringe en ny central midtbanespiller og højrebenet midtstopper til klubben.
Meget af sommerens aktivitetsniveau afhænger dog af, hvor gode United er til at sælge ud af fyldet.
Her vil man sælge en spiller, som man i sin tid hentede for 742 millioner kroner – læs mere her.
Angiveligt er det ikke kun Manchester United, der vil forsøge at bringe Harry Kane tilbage til England. Læs mere her.