Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Saudi-Arabien vil hente endnu en Liverpool-profil

Af Emil Plovgaard
18.07.2023 Kl. 14:12
Liverpool ventes dog at afvise buddet.

Saudi-Arabien tiltrækker i øjeblikket verdensstjerner, som var landet en magnet.

Pengene er store, og så er belønningerne tilmed skattefri i det olie- og pengerige land i Mellemøsten.

Både Jordan Henderson og Fabinho meldes meget tæt på at skifte Liverpool ud med en tilværelse i Saudi-Arabien.

 

Og golfstaten er tilsyneladende ikke færdig med at shoppe hos The Reds. Ifølge det portugisiske medie Record, vil klubben Al Hilal have fingrene i Luis Diaz, som man er klar til at byde 372 millioner kroner på.

Det er en signing, som Al Hilals manager, Jorge Jesus, personligt har ønsket, og derfor vil klubben også gå langt for at slå kløerne i Diaz.

Liverpool er dog ikke interesseret i buddet, og man vil ikke miste Diaz, fordi han er en stor del af Jürgen Klopps kommende planer, lyder det.

Det er blot 18 måneder siden, at Luis Diaz skiftede til Liverpool fra FC Porto. Dengang smed klubben fra Beatlesbyen 350 millioner kroner på bordet.

I tiden i England er det blevet til 11 mål, otte oplæg og 47 kampe.

Diaz har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2027.

Ifølge Transfermarkt vurderes Diaz til at have en markedsværdi på 559 millioner kroner, så der er et stykke vej for Al Hilal, tyder det på.

Al Hilals transferrekord lyder på 410 millioner kroner, og den blev sat i forbindelse med købet af Ruben Neves i Wolves.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce