Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United vil købe stjerneangriber til sommer

Af Morten Jørgensen
04.03.2024 Kl. 14:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United vil give Rasmus Højlund konkurrence til sommer, hvor klubben har intentioner om at købe en stjerneangriber. 

Sådan lyder meldingen fra mediet The Independent, som rapporterer, at Manchester United for alvor har meldt sig ind i kampen om Victor Osimhen. 

Manchester United er langt fra ene om at have udset sig den nigerianske angriber. Også Chelsea, Arsenal og Paris Saint-Germain meldes ude efter ham. 

Bekymrede United-spillere: Ten Hag er for hård

Det er velkendt, at Sir Jim Ratcliffe er trådt ind i Manchester United med store ambitioner. Storbritanniens rigeste mand får også det sportslige ansvar hos De Røde Djævle. 

Men alligevel kan der stilles spørgsmål ved, om Osimhen overhovedet er den rigtige spiller for Manchester United. 

Først og fremmest vil Napoli-stjernen formentlig være så dyr, at Manchester United ikke kan være med. Det er nemlig velkendt, at Manchester United er en smule presset på Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler. Derfor er næppe plads til at smide en lille milliard i retning af Napoli. 

Nye regler: Nu skal dommerne til at tælle

Dernæst er angrebsposten nok heller ikke den position, som Manchester United først vil købe et stjernenavn til. Umiddelbart er der andre positioner på banen, som har mere brug for at blive styrket. 

Annonce