Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Real og City kæmper om Alonso

Af Christian Frese
22.10.2024 Kl. 14:55

Det helt store transferspil om Xabi Alonso virker til at være gået ind i en ny fase.

Ud af spillet er Liverpool rykket, da de er tilfredse med Arne Slot. Det skriver Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg, som på X endvidere tilføjer, at Real Madrid har spanieren på listen over mulige afløsere for Carlo Ancelotti, hvis aftale løber til 2026.

Alonso har kontrakt med Bayer Leverkusen til 2026, men de tyske mestre skulle allerede nu forberede sig på et brud i sommeren 2025. Det kan skyldes, at også Manchester City gerne vil have Alonso. Pep Guardiolas efterhånden temmelig berømte kontrakt udløber som bekendt til sommer.

Ifølge El Nacional har Alonso udset sig sin første City-signing: Barcelonas Raphinha, der har fortid som stjernespiller i Leeds.

Forud for sidste weekends kamp mod Wolverhampton indikerede Guardiola, at han ikke er færdig i Manchester City, men han har altså fortsat ikke forlænget sin kontrakt. Ifølge TEAMtalk har Guardiola endnu ikke taget en beslutning om fremtiden. Den 53-årige spanier er i gang med sin niende sæson som City-chef.

Alonsos konkurrent til posten i Manchester kan blive Ruben Amorim, som rygtes at kunne følge sin sportsdirektør, Hugo Viana, til England.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce