Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi følger kun seks fodboldklubber på Instagram - to fra Premier League

Af Emil Plovgaard
23.02.2024 Kl. 14:56

Lionel Messi har 499 millioner følgere på sin Instagram-profil.

Til gengæld følger den argentinske verdensstjerne kun 306 profiler.

Den argentinske troldmand har tilbragt store dele af sin karriere hos FC Barcelona, og den catalanske storklub er naturligvis iblandt de seks fodboldklubber, han følger på det sociale medie.

Udover FC Barcelona, følger han også sin barndomsklub Newell’s Old Boys og den lokale klub i hjembyen, nemlig La Bajada 10, ligesom han også følger sin nuværende arbejdsgiver, MLS-klubben Inter Miami.

Derudover følger Messi to Premier League-klubber, som han, som bekendt, aldrig har spillet i form af Manchester City og Chelsea.

Bekræftet: Højlund skadet – så længe er han ude

Til trods for, at han spillede hos dem i to år, så følger Messi dog ikke Paris Saint-Germain.

Han har tidligere forklaret årsagen i et interview med amerikanske ESPN.

– Dette (Inter Miami, red.) var, hvad vi var på udkig efter, da vi traf denne beslutning med min familie.

– For at nyde det endnu en gang, som jeg har gjort hele min karriere, efter to svære år, så er sandheden, at vi havde det svært.

Bekræftet: Han bliver ikke Klopp-afløser

I modsætning til Frankrig, hvor Messi altså ikke trivedes, nyder han nu tilværelsen i USA i solbeskinnede Miami.

– Heldet ville, at vi nu er et sted, hvor vi er glade, ikke blot på grund af resultaterne på bænken, men på grund af dagligdagen med min kone, mine børn, vores livsstil og den måde, vi tilbringer vores tid på. Sandheden er, at vi nyder disse øjeblikke rigtig meget, sagde Messi til ESPN.

Annonce