Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi i clinch med journalist efter Ballon d'Or

Af Emil Plovgaard
31.10.2023 Kl. 21:04
Journalisten har efterfølgende lagt sig fladt ned.

Lionel Messi tog mandag aften karrierens ottende Ballon d'Or.

Det i forvejen fyldte trofæskab blev derfor udvidet, og derfor skulle man mene, at den argentinske verdensstjerne ville være glad dagen derpå.

 

Men en historie fra den ellers anerkendte Barcelona-journalist Gerard Romero har tilsyneladende pisset Messi så meget af, at han har set sig nødsaget til at komme med sin egen version.

Romero hævder, at Messi talte med Barcelona-præsidenten, Joan Laporta, under Ballon d'Or-ceremonien for at diskutere en mulig tilbagevenden til Barcelona i forbindelse med en afskedskamp.

Men det møde fandt aldrig sted, skriver Messi.

– Du lyver – endnu en gang, skriver Messi på Instagram.

Og Romero var hurtig til at beklage.

– Undskyld. Jeg er blevet narret igen med noget i relation til Leo.

– Jeg lærer det ikke. Jeg er ked af det. Jeg fuckede op. Jeg anerkender alt, du fortæller mig i dag, og jeg lover, at jeg vil arbejde for at sikre, det ikke gentager sig. Beklager, skrev Romero.

Romero skrev i sommer, at det nærmest var sikkert, Messi endte hos FC Barcelona. Det skete imidlertid ikke. I stedet skiftede argentineren fra Paris Saint-Germain til Inter Miami.

Messi vandt Ballon d'Or – her kan du se, hvem der endte i top-tre.

Det er kun sket to gange i historien, at en spiller fra Premier League har vundet Ballon d'Or. Læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"

2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or

3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner

4. Bizart: Buh-råb under Ballon d'Or-ceremoni

5. Messi er sikker: "Han vinder Ballon d'Or de kommende år"

Annonce