Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi i gigantisk nedtur

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.11.2024 Kl. 10:20

Lionel Messi og Inter Miami er færdige i årets MLS-slutspil.

Det står klart efter holdets kamp natten til søndag. Her mødte de Atlanta United på hjemmebane.

De to hold havde mødtes to gange før.

Den første kamp vandt Inter Miami med 2-1 på eget græs, mens Atlanta United vandt det omvendte opgør med samme cifre.

Derfor skulle det hele afgøres natten til søndag dansk tid – og her var det Atlanta United, der trak det længste strå i Miami.

Læs også: Matt O’Riley går verden rundt efter vild debut

3-2 vandt udeholdet.

Dermed er Lionel Messi, Luis Suarez, Jordi Alba og resten af Inter Miami-stjernerne ude af MLS-slutspillet noget tidligere end de fleste nok havde regnet med.

Læs også: Amorim melder klart ud om transferplaner

Lionel Messi kom ellers på tavlen undervejs i kampen, da han udlignede til 2-2. Inden da havde Atlanta Uniteds Jamal Thiare scoret to gange for udeholdet.

Til slut kunne polske Bartosz Slisz dog score kampens afgørende mål, da han nettede til slutresultatet 3-2 efter 76 minutters spil.

Saba Lobjanidze, der tidligere har spillet i Randers FC, spillede hele kampen for Atlanta United.

Inter Miami vandt dog grundspillet i årets MLS. Det betyder, at de trods den tidlige exit fra slutspillet, er sikret en billet til VM for klubhold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce