Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mika Biereth-chokskifte trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
08.03.2025 Kl. 16:32

22-årige Mika Biereth er på alles læber for tiden.

Den danske angriber, der tidligere har været en del af Arsenals ungdomshold, er i storform for tiden i AS Monaco.

I skrivende stund mangler Arsenal i den grad en spydspids – og det kunne passende have været Mika Biereth. Sådan lyder meldingen fra den tidligere engelske landsholdsspiller, Paul Parker.

Paul Parker forstår overhovedet ikke, hvorfor Arsenal solgte den lige nu brandvarme angriber, Mika Biereth, der i første omgang røg til østrigske Sturm Graz i 2024.

I vinterens transfervindue skiftede han så til fransk fodbold, hvor AS Monaco stod klar med en kontrakt til den målfarlige frontløber.

– Jeg synes, det var en sindssyg beslutning af Arsenal at sælge Mika Biereth, og de fik jo nærmest ingen penge for ham, indleder Parker til SpilXperten.

– Det er klart, at vi ved selvfølgelig ikke, hvordan han havde udviklet sig, hvis han var blevet fremfor at tage til Sturm Graz, men som han spiller i Monaco lige nu, så virker det som årtiets fejltagelse ikke at beholde ham.

LÆS OGSÅ: Manchester United siger farvel til stjernespiller

– Jeg har faktisk fået set en del af Monacos kampe, og så har jeg også fået set alle hans mål. Han er en virkelig dygtig afslutter, og det er jo lige præcis, hvad Arsenal mangler.

– Lige nu har de mange skader, men selv med alle spillere klar, så mener jeg, at Biereth havde været deres bedste angriber. De har et hav af uduelige angribere, og nu har de så forsøgt sig med Merino på toppen.

Mika Biereth har været på pletten for Ligue 1-klubben hele ti gange og leveret to assists efter blot otte optrædener.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce