Mika Biereth skriver historie
22-årige Mika Biereth har for alvor fået sat gang i en spirende fodboldkarriere i den franske storklub AS Monaco.
Nu har den danske landsholdsspiller skrevet sig ind i historiebøgerne ifølge Goal.com.
Målmaskinen Mika Biereth kom på tavlen endnu en gang for sin franske arbejdsgiver, AS Monaco, der lørdag slog Nice med 2-1.
Her kom det tidligere Arsenal-talent på tavlen, da han scorede det udlignende mål i Ligue 1-opgøret.
Dermed har Mika Biereth nu 12 scoringer på CV’et i danskerens første 10 kampe – og det er historieskrivning.
Angriberen har allerede scoret tre hattricks for den franske storklub, som fandt sted mod henholdsvis Auxerre, Nantes og Reims.
Den tidligere Arsenal-stjerne, i form af Ian Wright, har ageret mentor for den danske spydspids. Derfor er englænderen sådan set ikke overrasket over det store gennembrud for Mika Biereth.
– Hans meritter på ungdomsniveau viste, at han var en målscorer. Han har den fysiske profil til ikke at gemme sig væk i feltet. Han skaber plads med sin krop, og det hjælper hans afslutningsevner, lød det fra Ian Wright til Get Football News France.
– Han har altid haft det instinkt, når man ser på hans mål på ungdomsniveau. Vi så i hans lejeophold hos Motherwell, at han kunne klare sig i en fysisk liga.
Samtidigt er det kommet frem, at Thomas Frank er rasende over den usaglige kritik af Kasper Schmeichel.